| | Oppslagsord | Ordbokartikkel |
| du pron.I dette vinduet skal du finne tabell pron. for oppslagsordet du (norr þú, akkusativ þik) // 2. person eintal; jamfør dindu kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg du kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg // 2. person eintal; jamfør dindu kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg du kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg // i utrop: du store min!du store min! / du, å du!du, å du! du store min!du store min! / du, å du!du, å du! // i utrop:du store min!du store min! / du, å du!du, å du! du store min!du store min! / du, å du!du, å du! // ein (III,2), vi, folkdu veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han du veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han // ein (III,2), vi, folkdu veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han du veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han // 2. person eintal; jamfør dindu kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg du kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg // 2. person eintal; jamfør dindu kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg du kan glede deg til dagen dindu kan glede deg til dagen din / kjære, snille deg!kjære, snille deg! / pass deg, du!pass deg, du! / det går bra, ver du trygg!det går bra, ver du trygg! / er det du?er det du? / viss eg var deg ...viss eg var deg ... / seie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus medseie du til kvarandre (og ikkje De) vere dus med / ho er større enn du el.degho er større enn du el.deg // i utrop: du store min!du store min! / du, å du!du, å du! du store min!du store min! / du, å du!du, å du! // i utrop:du store min!du store min! / du, å du!du, å du! du store min!du store min! / du, å du!du, å du! // ein (III,2), vi, folkdu veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han du veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han // ein (III,2), vi, folkdu veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han du veit aldri kor du har handu veit aldri kor du har han |
|
